Team Paka’s billie-jean
Født: 01.08.2020 ∙ DK16961/2020 ∙ HD fast normal ∙ ED normal ∙ IGP1 ∙ AK-D
Far: Achilleus vom Kapellenberg – Mor: Team Paka’s Ornella
Skueresultater: SG
Opdrætter og ejer: Ulla Hansen
Billie-Jean (til daglig “Billie”) er et særligt hjertebarn, fordi hun er eneste datter efter Ornella. Ornellas eneste fødsel endte desværre i et kejsersnit og uundgåelig fjernelse af livmoderen. Det sker heldigvis uhyre sjældent, men det skete desværre her. Billie kunne have haft 9 søskende, men kun Billie og to brødre overlevede. Sådan går det ikke altid efter en snor, når man er opdrætter. Heldigvis har jeg så Billie, og hun er en skøn og kraftfuld tæve. Hun fik 10 hvalpe i sit første kuld, og heldigvis gik alting fint. Uheldet med Ornella må dog også alene ses som et uheld og ikke noget, som kan henføres til arvelighed. Billie er 6. generation efter hunde af mit opdræt, og hun bor her hos os.